Kontakt
 Temainfo
 Sikkerhedsdatablad
Produktinfo
   
 
Nr. 0.010 DK
Jan 2001, SfB (4-) Sq 4
Senest revideret aug 2009
 
 
PlaneMix 80 Cement  PDF printfil
Hurtig cement
 
Hurtigcement til støbning af gulve og opbygning af vådrumsgulve på træbjælkelag, råbeton eller terrazzo.
Velegnet til områder, der kræver hurtig belastning eller hurtig etablering af topbelægning med keramiske fliser eller vinyl.
Anvendes til fast forankring eller til svømmende konstruktioner samt til reparation af undergulve.

• Indendørs anvendelse
• Egnet til vådrum
• Blandes med sand / grus i forhold 1:4
• Gangbar efter ca. 3 timer
• Klar til tætte belægninger efter 24 timer
• Ideel ved renoveringsopgaver
• Velegnet til gulvvarme
• Til lagtykkelser fra 20-80 mm
Produkt

Produkt Gråt hurtighærdende og cementbaseret pulver.
Til blanding med sand.
Til manuel udlægning.

Forbrug
Lagtykkelse i mm  Kg pr. m²
20 mm  ca. 7
50 mm  ca. 17
80 mm  ca. 27
Emballage

20 kg plastlaminerede papirposer.

Underlag

Beton, eksisterende fliser eller terrazzo med fast forankring eller til svømmende gulv på glidelag.
Trækonstruktioner opbygget på eksisterende bjælkelag efter
By og Byg Anvisning 200 i arealer op til 6 m². Bjælkeafstand 600 mm.
For nærmere information, kontakt vores Service-tekniske afdeling.

Forbehandling

Underlaget skal være bæredygtigt og fri for støv, fedt og cementslam. Ved konstruktioner med træbjælkelag monteres trykfast isolering mellem bjælkerne, og der udlægges glidelag bestående af 2 lag geotextil. Herefter udlægges et armeringsnet i 100x100x6 mm.
Ved underlag, hvor der ønskes fast forankring, kostes/svummes overfladen med følgende blanding:
Alfix PlaneMix 80 cement blandes med sand 0-4 mm i forholdet 1:4, som røres op med Alfix PlaneMixPrimer i forholdet ca. 0,3 liter primer pr. kg pulver, svarende til et forhold i volumen på 1:1-2.
Blandingen påføres med kost eller pensel og arbejdes grundigt ind i overfladen.
Svummelaget må ikke tørre op inden videre behandling. Rumtemperaturen bør ikke være lavere end +10ºC.

Brugsanvisning

Opblanding foretages med 20 kg PlaneMix 80 cement og 80 kg sand 0-4 mm og 5 – 9 liter vand afhængig af sandets fugtighed.
Anvend blandemaskine, tvangsblander eller boremaskine med rørekrog. Bland grundigt i min. 2 minutter, indtil der opnås en jordfugtig konsistens.
Støbemassen udlægges “vådt i vådt” på det svummede underlag og fordeles jævnt. Efter komprimering afrettes overfladen med retskinne/retholt og pudses sammen.
Om nødvendigt glittes overfladen, så den fremstår glat og lukket.
Udlægning, sammenpudsning og glitning skal udføres i en fortløbende arbejdsgang.

Påbegynd derfor ikke større arealer, end det er muligt at færdiggøre indenfor den angivne forarbejdningstid på ca. 45 minutter.
Min. lagtykkelse ved fastforankring på beton: Ca. 20 mm.
Min. lagtykkelse på glidelag: Ca. 40 mm.

Bemærk!

Der må ikke tilsættes yderligere vand til støbemassen, som er begyndt at afbinde/hærde.
Vær opmærksom på, at højere vandtemperatur afkorter, og lavere temperatur forlænger anvendelsestiden.
Overdosering af vand vil medføre reduceret styrke og give svindrevner.
Gulvvarme skal være lukket og bør tidligst tilsluttes efter 7 døgn.

Vandtætning og fliselægning: 4-6 timer ved +20ºC.
Tætte belægninger: 24 timer ved +20ºC.
Overspartling: Kan udføres med f.eks. Alfix PlaneMix S8 Rapid eller
Alfix PlaneMix S12 Rapid efter 4-6 timer.

Belægning

Før belægning skal den relative fugtighed kendes og være afstemt til den aktuelle belægningstype. Udtørring afhænger bl.a. temperatur, fugtighed og ventilation samt af den underliggende konstruktion.
Vandtætning: I vådområder skal der altid udføres membran ovenpå afretningsmassen.
Fliselægnng: Kan normalt udføres efter 1 døgn afhængig af lagtykkelse.
Tætte belægninger: Retningsgivende tørretid 1-3 døgn

Mærkning

LOKALIRRITERENDE.
MAL-kode: 00-4 (1993).

Rengøring

Rester af Alfix PlaneMix 80 Cement på værktøj mv. fjernes med vand inden afbinding. Cementbaserede produkter hærder under vand, skyl derfor aldrig eventuelle rester ud i kloaksystemet.

Henvisninger

Spartelmasser - Plane underlag med Alfix
Vådrum - Vandtætning med Alfix
Temainfo for
• Nr. 3.205 SBi 200 Betongulv med PlaneMix 80
Produktinfo for:
• Alfix PlaneMixPrimer
• Alfix PlaneMix S12
• Alfix PlaneMix S12
Sikkerhedsdatablad

I tvivlstilfælde, kontakt vores Service-tekniske afdeling.

Tekniske data
Alle tekniske data gælder for PlaneMix 80 cement blandet med
sand 0-4 mm i forholdet 1:4
Arbejdstemperatur

+10°C - +25°C

Densitet

1,9 kg/liter oprørt med sand og vand

Anvendelsestid

Ca. 45 min. ved +20°C

Gangbar

Tidligst efter 3 timer

Belægningsklar vandtætning/fliser Tidligst efter 4 timer
Belægningsklar tætte belægninger Tidligst efter 24 timer
Fuldt belastbar Efter 7 døgn ved +20°C

Trykstyrke 28 døgn

30 - 40 N/mm²

Bøjningstrækstyrke 5 - 7 N/mm²
Vedhæftning Sammenhængsstyrke ca. 1,5 N/mm²
Lagring

Min. 6 mdr. i uåbnet emballage.