| |
Nr. 3.204 DK, N
Maj 2001, Sfb (4-) Sq 4 .
Senest revideret maj 2009
|
| |
Udført med Alfix produkter efter eksempel i SBI-anvisning 180 |
|
Principudformning
 |
| 1 Kalsiumsilikatplade |
7 Alfix Seal-Strip |
| 2 PE-folie |
8 Alfix M-Silicon |
| 3 Fliser |
9 Fiberarmeret afretningslag |
| 4 Alfix Letfix extra |
10 Glidelag, f.eks. 2 lag PE-folie |
| 5 Alfix Cerafill 5 og 10 Colour |
11 Vandtæt lag EPDM dug |
| 6 9 mm Kalsiumsilikatplade |
12 Konstruktionskrydsfiner |
|
|
| Generelt |
| Denne Temainfo er udarbejdet efter SBI-anvisning 180 og beskrivelsen med Alfix produkter er udelukkende baseret på de viste eksempler og bestræbt beskrevet i overensstemmelse hermed. Formålet med anvisningen er, at der med udgangspunkt i de viste eksempler opnås høj sikkerhed mod svigt og skader, selv ved hyppig belastning på 6-8 bad dagligt. Begrebet vådzone bliver omtalt og er det område, der udsættes for direkte vandpåvirkning og skal udføres vandtæt. |
|
| Anvendelse |
| Vandtætning med efterfølgende fliseopsætning-/lægning og fugning på underlag af kalciumsilikatplader og afretningslag ud fra eksemplet for let badeværelse i gammelt boligbyggeri hvor underkonstruktionen er udført på træbjælkelag. |
|
| Konstruktion |
| Det lette badeværelse er defineret ved, at væggene er udført som skeletvægge med 2 lag kalciumsilikatplader på træbjælkelag. Gulvet er udført som afretningslag på konstruktionskrydsfiner, der er lagt på træbjælkelaget. Til sikring af vandtætheden er der udført vandtæt lag på gulvet i hele badeværelset og projekteret med "opretstående badekar" i vådzonen. I eksemplet er der valgt en EPDM tagdug udlagt under afretningslaget som vandtætning af gulvet. Som vandtæt lag i væggene er der anvendt pe-folie, der er placeret mellem de 2 lag kalciumsilikatplader. Vægge og gulv i vådzonen er beskyttet af det opretstående badekar. |
|
| Vandtætning væg/gulv |
|
Gulvet er pålagt krydsfinerplader.
På vægge er opsat 1 lag 12 mm kalciumsilikatplader. Der udføres vandtætning på gulv med fx Carlisle, Sure Seal 1,5 mm dug, der leveres i fuld str. Dugen tilpasses og foldes i hjørner ca. 10 cm op af væggene. På membranen udlægges glidelag af 2 lag pe-folie, og der udstøbes et fiberarmeret afretningslag.
På væggene opsættes det vandtætte lag bestående af en pe-folie. Overgangen mellem pe-folie og dug forsegles med Alfix Seal-Strip tætningsbånd. Yderste lag kalciumsilikatplader monteres.
|
|
Fliseopsætning/
lægning |
|
Forbehandling
Underlaget skal være bæredygtigt, rengjort for støv, fedt og cementslam. Fri for udblomstringer og gennemgående revner Pladerne skal være opsat efter pladeleverandørens vejledninger. Kalciumsilikatpladerne primes med Alfix Primer.
Tørretid: Ca. 1 time.
Forbrug: 0,1 liter pr m² ved blandingsforhold 1:3 med vand.
For pladsstøbt beton, betonelementer gælder, at disse skal være min. 2 måneder gamle og Letklinkerbetonelementer skal være udtørret til et fugtindhold på 8%.
Afretningslag skal være min. 7 døgn. Fliserne opsættes /lægges i Alfix Letfix extra. Klæberen påføres underlaget med en tandspartel og fliserne presses/vrides på plads, således at flisernes bagside dækkes.
Tørretid inden fugning: Min. 2 døgn ved 20ºC.
Forbrug: 1,0 - 2,0 kg pr. m².
|
|
| Fugning |
|
Fugerne skal være rene for klæber, løse partikler mv.
Ved sugende fliser med fugebredder under 5 mm anvendes Alfix Cerafill 5 Colour.
Ved ikke sugende fliser med fugebredder fra 2 - 12 mm anvendes Alfix Cerafill 10 Colour
Ved fugebredder fra 5 - 20 mm anvendes Alfix Cerafill 20.
Fugemassen påføres med en blød gummi spartel. Rengøring foretages med en hårdt opvredet svamp.
Tørretid inden belastning med gangtrafik: 12 - 24 timer.
Forbrug: Ca. 1 kg pr. m².
Bevægelsesfuger ved ydervægge og omkring rørgennemføringer fuges med Alfix M-Silicon.
Hærdehastighed: Ca. 1 mm pr. døgn.
Forbrug: Ca. 9 m pr. patron ved dim. 4 x 8 mm.
|
|
| Henvisninger |
|
SBI-anvisning 180
SBI-anvisning 169
Leverandør af EPDM dug
|
|
|