|
| |
Nr. 3.101 DK
Sep 2002, Sfb (4-) Sq 4 .
Senest revideret maj 2009
|
| |
Gulvvarme konstruktioner baseret på elvarme med efterfølgende lægning af fliser.
Denne anvisning beskriver 2 systemer:
1. Varmemåtter, som primært anvendes til komfortvarme indendørs i forbindelse med renovering af gulve.
Byggehøjde med fliser ca. 10 mm.
2. Varmekabler med større effekt, og som primært anvendes, hvor elvarmen udgør rumopvarmningen.
Byggehøjde med fliser ca. 40 mm. |
|
| Underlag |
| Beton, eksisterende flisebelægning, terrazzo, m.v. |
|
| Evt. vandtætning |
I våde rum skal der udføres vandtætning, se brochuren,
"Vådrum, Vandtætning med Alfix" |
|
| Tilslutning gulvvarme |
Varmemåtter eller varmekabler tilsluttes i samarbejde med
autoriseret elinstallatør. |
|
| Indstøbningsmasse |
Ved indstøbning af varmemåtter anvendes:
Alfix Planemix 20, som er en hurtighærdende selvudflydende gulvspartelmasse til lagtykkelser fra 1 - 20 mm.
Alternativt anvendes fliseklæber f.eks. Alfix CombiQuickfix, som er en hurtighærdende flexibel fliseklæber, til lagtykkelser fra 1 - 10 mm.
Ved indstøbning af varmekabler anvendes:
Alfix Planemix 50 som er en hurtighærdende selvudflydende afretningsmasse til lagtykkelser fra 2- 50 mm. |
|
| Forbrug |
| Produkt |
Kg pr. m² pr. mm lagtykkelse |
| Alfix CombiQuickfix |
ca. 1,4 |
| Alfix PlaneMix 20 |
ca. 1,6 |
| Alfix PlaneMix 50 |
ca. 1,7 |
|
|
| Forbehandling |
|
Underlaget skal være bæredygtigt og rengjort for støv, fedt og cementslam. Afrensning af fedt og sæberester foretages med Alfix Grundrens.
Kontrollér at alle overflader er tætte, da afretningsmassen ellers vil løbe ned i små revner eller åbninger.
Anvend selvklæbende skumlister som begrænsning ved døre, afløb m.v.
Ved brug af spartelmasse skal alle underlag primes med Alfix PlaneMixPrimer. På alle sugende underlag, som f.eks. beton, fortyndes Alfix PlaneMixPrimer med rent vand i forholdet 1:3.
Primeren kostes grundigt ned i overfladen, uden at der dannes søer. Ved tætte, ikke sugende underlag, anvendes Alfix PlaneMixPrimer ufortyndet. I den våde primer strøes tørt PlaneMix pulver, som kostes/svummes ud på overfladen.
Primeren skal være tør inden videre behandling,
normalt ca. 1 time ved +20° C.
Ved anvendelse af fliseklæber udføres ingen primning.
|
|
| Udlægning |

Varmemåtter, f.eks. Devimat, er selvklæbende og udlægges direkte på det rengjorte og eventuelle primede underlag.
Varmemåtten udlægges med jævn fordeling over hele gulvarealet og ledes uden om toiletter, badekar m.v.
Husk forberedelse til en eventuel gulvføler.
Varmekabler fastgøres, eventuelt til Alfix Metalnet, ved hjælp af f.eks. kabelbånd. Med hensyn til indbyrdes afstand på kabler henvises til leverandør af varmekabler.
|
|
| Indstøbning varmemåtter |
Spartelmasse
Opblanding af Alfix PlaneMix 20 foretages med 5 - 5,5 liter rent, koldt vand pr. 25 kg pose. Spartelmassen hældes ud over varmemåtten og fordeles med en tandspartel, så den flyder sammen til en jævn og plan overflade, der dækker varmemåtten.
Lagtykkelse ca. 5 mm.
Fliselægning kan normalt udføres efter ca. 12 timer.
Fliseklæber
Oprøring af 25 kg Alfix CombiQuickfix foretages med ca. 4,5 liter rent koldt vand. Anvendelsestid efter oprøring er ca. 50 minutter.
Klæberen glatspartles henover varmemåtten, indtil fuld dækning.
Lagtykkelse ca. 5 mm.
Fliselægning kan normalt udføres efter ca. 3 timer.
|
|
| Indstøbning elkabler |

Opblanding af Alfix PlaneMix 50 foretages med 4 - 4,5 liter rent, koldt vand pr. 25 kg pose. Spartelmassen hældes eller pumpes ud over kablerne og fordeles med en tandspartel, så den flyder sammen til en jævn og plan overflade.
Højden kan markeres f.eks. ved at udspænde snore eller ved anvendelse af Alfix Niveaulærer.
Der monteres kantbånd langs vægge for at sikre, at spartelmassen ikke får vedhæftning til vægge.
Lagtykkelse ca. 30 mm.
Fliselægning kan normalt udføres efter ca. 24 timer.
|
|
| Fliselægning |
|
Fliserne lægges i f.eks. Alfix CombiQuickfix eller Alfix Profix extra.
Forbrug: 2,0 - 4,5 kg pr. m2.
|
|
| Fugning |
|
Til udfugning anbefales Alfix Cerafill 10 colour, Alfix Cerafill 15 quick eller Alfix Cerafill 20
Forbrug 0,7 - 1,7 kg pr m².
Omkring rørgennemføringer, gulvafløb, sanitære installationer og overgang væg/gulv fuges med Alfix S-Silicon eller Alfix M-Silicon.
|
|
| Feltinddeling |
|
Dilatationsfuger i underkonstruktionen føres op i flisekonstruktionen og fuges med Alfix Silicone.
|
|
| Varmetilslutning |
|
Gulvvarmen bør ikke tilsluttes før 7 døgn efter fugearbejdets afslutning.
Gradvis temperaturstigning.
Maksimum overfladetemperatur 35 C°
|
|
| Henvisninger |
|
Spartelmasser, plane underlag med Alfix
Vådrum, Vandtætning med Alfix
Alfix Rense/plejemiddelserie.
Produktinfo for:
• Alfix PlaneMixPrimer
• Alfix PlaneMix 20
• Alfix PlaneMix 50
• Alfix CombiQuickfix
• Alfix Profix extra
• Alfix Primer
• Alfix Cerafill 10 colour
• Alfix Cerafill 15 quick
• Alfix Cerafill 20
• Alfix S-Silicon.
• Alfix M-Silicon
I tvivlstilfælde, kontakt vor Service-tekniske afdeling.
|
|
|
| |